Tandproteser Slagelse - Tina Tornbjerg - Tlf: 58520873
0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

 

Immediat-protese

Immediat-protese er den protese, man får indsat umiddelbart efter tandudtrækning. Den kan erstatte en eller flere tænder og betyder, at ingen vil lægge mærke til, at de naturlige tænder nu er skiftet ud med en tandprotese. Protesen fremstilles efter en afstøbning af de naturlige tænder og laves som en nøjagtig kopi af Deres tænder. Inden tandudtrækningen laves en færdig protese, som indsættes umiddelbart efter tandudtrækningen. Protesen skal sidde i 24 timer og efterses af tandteknikeren, som herefter indkalder Dem til regelmæssig kontrol. Efter cirka 3 måneder er kæbeknoglen svundet så meget, at protesen skal fyldes efter med midlertidig underforing. Denne behandling gentages efter behov i de første 6 måneder - normalt cirka 2 - 3 gange. Dette vil normalt samtidig kræve en tilretning af protesen. Efter cirka 6 måneder skal protesen rebaseres - det vil sige udfyldes med en fast, blivende bund.

Ved denne form for tandprotese opnår De følgende fordele:

- De skal ikke være tandløs
- De bevarer Deres naturlige udseende
- Protesen stopper for blødninger
- Deres kæbeled stabiliseres
- De beholder tyggeevnen samt støtte af kindtænder og læber


 
Helprotese
Hvis de sidste tænder må trækkes ud, er en behandling med helprotese nødvendig. Helprotesen erstatter de tabte tænder, støtter kinder og læber og er med til at bevare tyggeevnen og stabilisere kæbeleddet. I starten kan det være svært, at vænne sig til en helprotese. De vil muligvis opleve midlertidigt tygge- og talebesvær, og at Deres spytproduktion øges. Der kan også opstå tryksår fra protesekanten, men dette kan afhjælpes ved afslibning.
 

 


Delprotese

Får man enkelte tænder trukket ud, er det vigtig at erstatte dem med en delprotese. En delprotese støtter de naturlige tænder og erstatter de manglende. En delprotese fastgøres til de naturlige tænder med små stålbøjler.

 

 

Tryklåsprotese

Hvis Deres tandprotese ikke sidder tilstrækkeligt fast, kan dette problem afhjælpes ved at indsætte implantater. Implantater er kunstige tandrødder, som kan sættes ind i kæbeknoglen. Den enkelte kunstige tandrod er fremstillet af titanium i form af en lille skrue, som vokser sammen kæbeknoglen. I kæben indsættes som regel 2-6 implantater. De nye tandrødder kan bære forskellige former for tryklåse, hvorpå tandprotesen trykkes fast, så den ikke bevæger sig, når man taler eller tygger. Tandprotesen kan stadig tages ud når den skal børstes og holdes ren.